Indhold i guiden
DNS (Domain Name System) er internettets telefonbog. Det er systemet, der oversætter et domænenavn som ditdomaene.dk til den IP-adresse, hvor serveren faktisk står, fx 203.0.113.10. Uden DNS skulle du huske tal i stedet for navne for at besøge en hjemmeside eller sende en e-mail.
DNS bruges hver gang du åbner en hjemmeside, sender en e-mail eller bruger en app, der taler med en server. Opslaget sker typisk på få millisekunder og helt usynligt. Men når du selv skal sætte et domæne op, flytte hosting eller fejlsøge e-mail, er det afgørende at forstå, hvordan det hænger sammen.
I denne guide gennemgår vi, hvordan et DNS-opslag foregår trin for trin, hvilke servere der indgår, de vigtigste typer DNS-records, og hvad TTL og propagation betyder i praksis.
Hvorfor har vi DNS?
Computere på internettet finder hinanden med IP-adresser. En IPv4-adresse ser ud som 203.0.113.10, og en IPv6-adresse som 2001:db8::10. De er svære at huske, og de kan ændre sig, fx når du flytter din hjemmeside til en ny server.
DNS løser begge problemer. Du husker kun navnet, og ejeren af domænet kan frit ændre, hvilken IP-adresse navnet peger på, uden at besøgende mærker det. Samtidig er DNS distribueret: Der findes ikke én central server med alle navne, men et hierarki af servere, der hver især kender en lille del af svaret. Det gør systemet robust og skalerbart.
Hvis du vil vide mere om selve domænenavnet og hvem der administrerer det, så læs guiden om hvad et domæne er.
DNS-hierarkiet: root, TLD og autoritative servere
DNS er bygget op som et omvendt træ. Øverst står roden, under den topdomænerne, og under dem de enkelte domæner.
- Root-serverekender navneserverne for alle topdomæner
- TLD-serverefx .dk eller .com, kender navneserverne for hvert domæne
- Autoritative navneservereindeholder de egentlige records for ditdomaene.dk
- RecordsA, AAAA, CNAME, MX, TXT og flere
Root-servere
Root-serverne er startpunktet. De kender ikke IP-adressen på din hjemmeside, men de ved, hvilke servere der står for hvert topdomæne. Der findes 13 navngivne root-serveradresser, som hver især drives som mange fysiske servere fordelt over hele verden.
TLD-servere
TLD-serverne står for et topdomæne som .dk eller .com. For .dk drives de af Punktum dk. De ved ikke, hvad www.ditdomaene.dk peger på, men de ved, hvilke navneservere der er autoritative for ditdomaene.dk. Det er den oplysning, du ændrer, når du “skifter navneservere” hos din domæneudbyder.
Autoritative navneservere
De autoritative navneservere har det endelige svar. Her ligger zonen for dit domæne med alle dine records. Det er typisk din hostingudbyder, din domæneudbyder eller en separat DNS-tjeneste, der driver dem. Et domæne har normalt mindst to navneservere, så det stadig kan slås op, hvis den ene er utilgængelig.
Sådan foregår et DNS-opslag
Når du skriver www.ditdomaene.dk i browseren, sker der følgende:
- Browserspørger styresystemet efter www.ditdomaene.dk
- Resolvertjekker cache, ellers spørger den videre
- Roothenviser til .dk-serverne
- .dk TLDhenviser til domænets navneservere
- Autoritativ serversvarer med 203.0.113.10
- Browserforbinder til serveren
- Lokal cache. Browseren og styresystemet tjekker først, om de allerede kender svaret fra et tidligere opslag.
- Rekursiv resolver. Hvis ikke, sendes spørgsmålet til en DNS-resolver. Det er typisk din internetudbyders resolver eller en offentlig resolver, du selv har valgt. Resolveren tager ansvaret for at finde svaret.
- Spørg roden. Har resolveren ikke svaret i sin cache, spørger den en root-server, som svarer: “Spørg .dk-serverne.”
- Spørg TLD-serveren. .dk-serveren svarer: “Navneserverne for ditdomaene.dk er ns1 og ns2 hos udbyderen.”
- Spørg den autoritative server. Den autoritative navneserver svarer med den konkrete record, fx en A-record med IP-adressen.
- Svar og cache. Resolveren sender svaret til din computer og gemmer det i den tid, recordens TTL tillader.
I praksis er de fleste opslag meget hurtigere end beskrevet, fordi resolveren allerede har svarene fra root og TLD i sin cache.
Se det selv med dig
På Linux og macOS kan du følge opslaget med kommandoen dig. Med +trace går den hele vejen fra roden og ned:
$ dig +short A www.ditdomaene.dk
203.0.113.10
$ dig +short NS ditdomaene.dk
ns1.eksempel.dk.
ns2.eksempel.dk.
$ dig +trace www.ditdomaene.dk
På Windows kan du bruge nslookup eller PowerShell:
PS C:\> Resolve-DnsName www.ditdomaene.dk -Type A
PS C:\> nslookup -type=MX ditdomaene.dk
De vigtigste DNS-records
En zone består af records. Hver record har et navn, en type, en TTL og en værdi. Her er de typer, du oftest møder:
| Record | Bruges til | Eksempel på værdi |
|---|---|---|
| A | Peger et navn mod en IPv4-adresse | 203.0.113.10 |
| AAAA | Peger et navn mod en IPv6-adresse | 2001:db8::10 |
| CNAME | Gør et navn til alias for et andet navn | ditdomaene.dk. |
| MX | Angiver mailserveren for domænet | 10 mail.ditdomaene.dk. |
| TXT | Fri tekst, fx SPF, DKIM, DMARC og verifikation | "v=spf1 mx -all" |
| NS | Angiver domænets autoritative navneservere | ns1.eksempel.dk. |
| SOA | Administrative oplysninger om zonen | Primær navneserver, serienummer, timere |
| CAA | Begrænser hvilke udstedere der må lave SSL-certifikater | 0 issue "letsencrypt.org" |
| PTR | Omvendt opslag fra IP-adresse til navn | mail.ditdomaene.dk. |
Forskellen på A, AAAA, CNAME og MX, og hvornår du skal bruge hvilken, gennemgår vi i detaljer i guiden om forskellen på DNS-records. TXT-records til e-mailsikkerhed har deres egen guide om SPF, DKIM og DMARC.
TTL: hvor længe gemmes et svar?
Hver record har en TTL (Time To Live), angivet i sekunder. TTL fortæller resolvere, hvor længe de må gemme svaret i deres cache, før de skal spørge igen. En TTL på 3600 betyder én time.
- Høj TTL (fx 3600 til 86400 sekunder) giver færre opslag og en smule hurtigere svar, men ændringer tager længere tid om at slå igennem.
- Lav TTL (fx 300 sekunder) betyder, at ændringer slår hurtigt igennem, men giver flere opslag mod dine navneservere.
En god praksis er at bruge en almindelig TTL til daglig og sænke den på de relevante records et døgn før en planlagt flytning. Når flytningen er overstået, kan du sætte den op igen.
Propagation: hvorfor tager DNS-ændringer tid?
Man taler ofte om, at DNS-ændringer skal “propagere”. Det lyder, som om ændringen sendes rundt på internettet, men det er ikke det, der sker. Ændringen er gældende på dine autoritative navneservere med det samme. Det, der tager tid, er, at resolvere rundt om i verden stadig har det gamle svar i cachen, indtil TTL udløber.
Derfor kan du opleve, at hjemmesiden peger på den nye server hjemme hos dig, mens en kollega stadig ser den gamle. Det retter sig selv, når cachen udløber.
Skifter du navneservere for hele domænet, tager det typisk længere tid, fordi NS-records hos topdomænet ofte har en længere TTL. Planlæg derfor navneserverskift, så du ikke har travlt.
DNS i praksis: domæne, hosting og e-mail
I hverdagen bruger du DNS til at forbinde dit domæne med dine tjenester:
- Hjemmeside: A- og AAAA-records peger domænet og
wwwmod webserveren. - E-mail: MX-records peger mod mailserveren, og TXT-records med SPF, DKIM og DMARC fortæller modtagere, hvilke servere der må sende mail fra domænet.
- Tredjepartstjenester: CNAME- og TXT-records bruges til at bekræfte ejerskab og koble tjenester på domænet.
Har du et webhotel og bruger udbyderens navneservere, bliver de fleste records sat op automatisk. Vil du pege domænet mod en VPS eller anden server, viser vi trinene i guiden om at pege dit domæne mod din VPS eller webhosting. Står du og skal finde ud af, hvor du kan registrere et domæne og få DNS med, kan du se mulighederne på siden om domæner.
Typiske DNS-fejl
- Hjemmesiden viser den gamle server. Cachen er ikke udløbet endnu, eller A-recorden er ikke opdateret for både
ditdomaene.dkogwww. - Domænet kan slet ikke slås op. Navneserverne hos topdomænet peger på servere, der ikke har zonen, eller domænet er udløbet.
- E-mail kommer ikke frem. MX-recorden mangler eller peger forkert, eller SPF er sat forkert op.
- Ændringer har ingen effekt. Du har rettet DNS hos en udbyder, der ikke er autoritativ, fordi domænet bruger andre navneservere. Tjek NS-records først.
Flere fejlsøgningstrin finder du i guiden hjemmesiden virker ikke.
Kort fortalt
DNS oversætter domænenavne til IP-adresser og fortæller, hvor e-mail skal leveres. Et opslag går fra en rekursiv resolver til root-serverne, videre til TLD-serverne og til sidst til domænets autoritative navneservere, hvor records som A, AAAA, CNAME, MX og TXT ligger. Svarene caches i den tid, TTL angiver, og derfor tager ændringer tid om at slå igennem overalt. Kender du hierarkiet, de vigtigste records og TTL, kan du sætte domæner op og fejlsøge langt de fleste problemer selv.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det, før en DNS-ændring virker?
Ændringen gælder med det samme på de autoritative navneservere, men resolvere kan have det gamle svar i cache, indtil recordens TTL udløber. Med en TTL på 3600 sekunder går der op til en time. Skift af navneservere tager typisk længere tid.
Hvad er forskellen på en resolver og en navneserver?
En resolver finder svaret for dig ved at spørge sig frem gennem hierarkiet og gemmer det i en cache. En autoritativ navneserver har selve zonen for et domæne og giver det endelige svar.
Hvad sker der, hvis mine navneservere er nede?
Så kan domænet ikke slås op, når cachen hos resolverne udløber, og både hjemmeside og e-mail holder op med at virke for nye opslag. Derfor bruger man mindst to navneservere, gerne på forskellige netværk.
Kan jeg tømme min egen DNS-cache?
Ja. På Windows kan du køre ipconfig /flushdns, og browseren kan genstartes. Det hjælper dog kun på din egen computer. Din internetudbyders resolver har sin egen cache, som udløber efter TTL.
Er DNS krypteret?
Klassisk DNS sendes ukrypteret. Nyere protokoller som DNS over HTTPS og DNS over TLS krypterer trafikken mellem din computer og resolveren. DNSSEC er noget andet: Det signerer svarene, så de ikke kan forfalskes, men krypterer dem ikke.
Kilder og videre læsning
Var guiden nyttig?