Indhold i guiden
Et domæne er den adresse, folk skriver i browseren for at finde din hjemmeside, fx ditdomaene.dk. Det er også den del, der står efter @ i en e-mailadresse som [email protected]. Domænet er altså dit navn på internettet, og det er det navn, kunder husker og deler.
Bag kulisserne arbejder computere ikke med navne, men med IP-adresser som 203.0.113.10. Domænenavne findes, fordi mennesker har lettere ved at huske ord end tal. Når nogen besøger dit domæne, slår DNS-systemet navnet op og finder den IP-adresse, hvor din hjemmeside faktisk ligger.
I denne guide gennemgår vi, hvordan et domænenavn er bygget op, hvad forskellen er på domænetyper som .dk og .com, hvem der står for hvad, og hvordan domæne, DNS og hosting hænger sammen.
Domæne, DNS og hosting: tre forskellige ting
Mange blander de tre begreber sammen, fordi man ofte køber dem samme sted. Men de har hver sin rolle:
- Domænet er navnet, du har lejet retten til, fx
ditdomaene.dk. Du ejer det ikke for evigt, men har brugsretten, så længe du fornyer registreringen. - DNS er telefonbogen, der fortæller resten af internettet, hvilken server navnet peger på, og hvor e-mails til domænet skal leveres.
- Hosting er selve serveren, hvor filerne til din hjemmeside, dine databaser og eventuelt dine e-mails ligger.
Sammenlign det med en butik: domænet er butikkens navn på skiltet, DNS er adressen i vejviseren, og hostingen er selve butikslokalet. Du kan godt skifte lokale (hosting) uden at skifte navn, så længe du opdaterer vejviseren (DNS). Læs mere om selve serverdelen i guiden om webhosting og webhoteller.
- Browserbrugeren skriver ditdomaene.dk
- DNS-resolverslår navnet op hos internetudbyderen
- Navneserversvarer med IP-adressen 203.0.113.10
- Webserverhostingen sender hjemmesiden tilbage
- Browserviser siden for brugeren
Sådan er et domænenavn bygget op
Et domænenavn læses fra højre mod venstre. Hver del adskilles af et punktum, og jo længere til venstre du kommer, jo mere specifikt bliver navnet.
| Del | Eksempel i shop.ditdomaene.dk | Forklaring |
|---|---|---|
| Roden | (usynligt punktum til sidst) | Toppen af DNS-hierarkiet. Skrives sjældent, men findes teknisk set altid. |
| Topdomæne (TLD) | .dk | Endelsen, fx .dk, .com, .org eller .eu. |
| Andetniveaudomæne | ditdomaene | Det navn, du selv vælger og registrerer. |
| Subdomæne | shop | Et underdomæne, du selv opretter frit, når du har domænet. |
Når du registrerer et domæne, er det kombinationen af andetniveaudomænet og topdomænet, du får brugsretten til, altså ditdomaene.dk. Alt til venstre for det, som www, shop eller mail, bestemmer du selv uden at skulle registrere noget ekstra. Dem kalder man subdomæner.
Hvilke tegn må et domænenavn indeholde?
De tekniske standarder for DNS tillader bogstaver, tal og bindestreg, og hver del af navnet kan højst være 63 tegn lang. Navnet må ikke begynde eller slutte med en bindestreg. Mange topdomæner, herunder .dk, tillader desuden nationale tegn som æ, ø og å. Sådanne navne kaldes internationaliserede domænenavne (IDN) og bliver teknisk lavet om til en ASCII-udgave, der starter med xn--. Det fungerer i moderne browsere, men kan give problemer i ældre e-mailsystemer, så mange vælger at registrere både en udgave med og uden æøå.
Store og små bogstaver betyder ikke noget. DitDomaene.dk og ditdomaene.dk er det samme domæne.
Typer af topdomæner
Topdomæner (Top-Level Domains, TLD) deles typisk i to hovedgrupper:
Landedomæner (ccTLD)
Landedomæner, eller country code TLD’er, består af to bogstaver og hører til et land eller område. Eksempler er .dk for Danmark, .se for Sverige, .de for Tyskland og .eu for EU. Hvert landedomæne har sine egne regler, som fastsættes af den organisation, der administrerer det.
For en virksomhed eller forening, der primært henvender sig til danskere, er .dk det oplagte førstevalg. Det signalerer, at du er dansk, og det er den endelse, danske brugere oftest gætter på, hvis de skriver et firmanavn direkte i browseren.
Generiske domæner (gTLD)
Generiske topdomæner er ikke knyttet til et bestemt land. De klassiske er .com, .net og .org, men der findes også hundredvis af nyere endelser som .shop, .online og .app. De generiske domæner er underlagt regler fra ICANN, den internationale organisation, der koordinerer domænenavnesystemet. Det har betydning, når du for eksempel vil flytte et domæne, fordi ICANN’s regler for flytning gælder på tværs af alle registratorer.
Hvem gør hvad? Registry, registrator og registrant
Domæneverdenen har tre roller, som er gode at kende, især hvis du skal flytte et domæne eller ændre ejeroplysninger:
| Rolle | Hvem | Opgave |
|---|---|---|
| Registry (registeransvarlig) | Punktum dk for .dk. Andre organisationer for .com, .se osv. | Driver den centrale database over alle domæner under et topdomæne og fastsætter reglerne. |
| Registrator (forhandler) | En domæneudbyder, fx en hostingvirksomhed | Sælger og administrerer domæner på kundens vegne og sender ændringer videre til registry. |
| Registrant (indehaver) | Dig, din virksomhed eller din forening | Har brugsretten til domænet og er ansvarlig for det. |
Punktum dk og .dk-domæner
Alle .dk-domæner administreres af Punktum dk, som fører registret over danske domænenavne. Punktum dk har desuden en selvbetjening, hvor du som indehaver kan se og administrere oplysninger om dine domæner. Du kan enten lade en forhandler håndtere dit .dk-domæne eller have det direkte hos Punktum dk. Hvis du vil flytte et .dk-domæne til en anden forhandler, er det også gennem Punktum dk’s selvbetjening, at du henter den autorisationskode, der skal bruges. Det gennemgår vi i guiden om at flytte dit domæne til en ny udbyder.
Sådan hænger domænet sammen med DNS
Når du registrerer et domæne, angiver du hvilke navneservere (nameservers) der er autoritative for det. Registry gemmer den oplysning, så resten af internettet ved, hvor de skal spørge. Det er på navneserverne, at de egentlige DNS-records ligger:
- A- og AAAA-records peger domænet mod en IPv4- eller IPv6-adresse, typisk din webserver.
- MX-records fortæller, hvilken server der modtager e-mail til domænet.
- CNAME laver et alias fra ét navn til et andet.
- TXT-records bruges blandt andet til SPF, DKIM og verifikation af tjenester.
Du kan læse den fulde gennemgang i guiden om hvad DNS er. Det vigtige at forstå her er, at domænet og DNS er adskilt: Du kan have dit domæne registreret ét sted og bruge navneservere et helt andet sted.
Sådan kommer du i gang med dit eget domæne
- Find et ledigt navn. Søg efter dit ønskede navn på en domæneudbyder. Kort, let at stave og uden forvekslingsmuligheder er den bedste tommelfingerregel.
- Vælg topdomæne. Vælg .dk til et dansk publikum, og overvej .com eller andre endelser som supplement.
- Registrer domænet. Du angiver dine oplysninger som indehaver. Ved .dk skal oplysningerne være korrekte, fordi Punktum dk stiller krav om, at indehaveren kan identificeres.
- Peg domænet mod din hosting. Brug din udbyders navneservere, eller opret selv A-, AAAA- og MX-records, der peger mod din server.
- Forny til tiden. Et domæne registreres for en periode og skal fornyes. Udløber det, kan du miste det, og andre kan registrere det.
Den konkrete fremgangsmåde for danske domæner finder du i guiden til at registrere et .dk-domæne, og når domænet er på plads, viser vi i denne guide, hvordan du peger det mod en VPS eller et webhotel. Du kan søge efter ledige navne og registrere dem på siden med domæner hos IDHosting.
Domæne til e-mail
Et eget domæne giver dig også professionelle e-mailadresser som [email protected] i stedet for en gratis adresse hos en stor e-mailtjeneste. Det styrker troværdigheden og gør dig uafhængig: Skifter du e-mailudbyder, beholder du adressen, fordi den er knyttet til dit domæne og ikke til udbyderen. Det kræver blot, at MX-records og de tilhørende TXT-records peger det rigtige sted hen. Se hvordan i guiden om professionel e-mail med eget domæne.
Typiske misforståelser
- “Jeg ejer mit domæne.” Du har brugsretten, så længe du betaler for fornyelsen og overholder reglerne for topdomænet.
- “Hjemmesiden ligger på domænet.” Nej, hjemmesiden ligger på en server. Domænet peger bare derhen via DNS.
- “Når jeg skifter hosting, skal jeg også flytte domænet.” Ikke nødvendigvis. Du kan nøjes med at ændre DNS. Det kan dog være praktisk at samle det hele ét sted.
- “Ændringer virker med det samme.” DNS-ændringer kan tage tid at slå igennem, fordi andre servere gemmer gamle svar i en periode (TTL).
Kort fortalt
Et domæne er et menneskevenligt navn, der via DNS peger på en IP-adresse, hvor din hjemmeside og e-mail ligger. Navnet består af et topdomæne som .dk eller .com og det navn, du selv vælger. .dk-domæner administreres af Punktum dk, mens generiske domæner som .com følger ICANN’s regler. Du registrerer domænet gennem en registrator, angiver navneservere, og så er det DNS-records, der afgør, hvor trafikken og e-mails ender. Hold øje med fornyelsen, så du ikke mister dit navn.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på et domæne og et webhotel?
Domænet er navnet, fx ditdomaene.dk. Webhotellet er den server, hvor filerne til din hjemmeside og ofte også dine e-mails ligger. DNS forbinder de to ved at pege navnet mod serverens IP-adresse.
Kan jeg have mit domæne ét sted og min hosting et andet sted?
Ja. Du skal blot sørge for, at DNS-records for domænet peger mod den server, hvor din hosting ligger. Mange vælger dog at samle domæne og hosting hos samme udbyder for at få én samlet administration.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at forny mit domæne?
Hjemmeside og e-mail holder op med at virke, når domænet udløber, og efter en periode kan domænet blive slettet og frigivet, så andre kan registrere det. Hold derfor dine kontaktoplysninger opdaterede, så du modtager påmindelser om fornyelse.
Skal jeg vælge .dk eller .com?
Henvender du dig primært til danskere, er .dk det naturlige valg. Har du et internationalt publikum, er .com et godt supplement. Mange registrerer begge og lader det ene viderestille til det andet.
Hvad betyder www foran et domæne?
www er teknisk set et subdomæne. I dag sættes det typisk op, så både ditdomaene.dk og www.ditdomaene.dk viser den samme hjemmeside, og den ene variant viderestiller til den anden.
Kilder og videre læsning
Var guiden nyttig?