Brug for hjælp? Vi er her 24/7.

DNSØvet

Hvad er forskellen på A-record, AAAA-record, CNAME og MX-record?

A, AAAA, CNAME og MX forklaret med zone-fil-eksempler, regler, typiske fejl og en sammenligningstabel.

Andreas MadsenIDHosting Opdateret 7 min. læsning
Indhold i guiden

A-, AAAA-, CNAME- og MX-records er de fire DNS-records, du oftest skal arbejde med. Kort fortalt: A peger et navn mod en IPv4-adresse, AAAA peger mod en IPv6-adresse, CNAME gør et navn til et alias for et andet navn, og MX fortæller, hvilken server der modtager e-mail til domænet.

Forskellen virker enkel, men det er her, de fleste DNS-fejl opstår: en CNAME, der står det forkerte sted, en MX, der peger på en IP-adresse, eller en manglende AAAA-record, der giver uforklarlige problemer for nogle brugere. I denne guide gennemgår vi hver record med eksempler i zone-filformat, hvornår du skal bruge hvilken, og de begrænsninger, du skal kende. Til sidst kigger vi kort på TXT og NS.

Sådan læser du en DNS-record

Alle eksempler i guiden er skrevet i det klassiske zone-filformat, som også mange DNS-editorer viser. En record har fem dele:

; navn              TTL    klasse  type   værdi
www.ditdomaene.dk.  3600   IN      A      203.0.113.10
  • Navn: Det navn, recorden gælder for. Et @ betyder selve domænet (apex), fx ditdomaene.dk. Et punktum til sidst betyder, at navnet er fuldt kvalificeret.
  • TTL: Hvor mange sekunder resolvere må gemme svaret.
  • Klasse: Næsten altid IN for internet.
  • Type: A, AAAA, CNAME, MX, TXT, NS osv.
  • Værdi: Det, recorden peger på.

Er du ny i DNS, så start med guiden om hvad DNS er, der forklarer opslag, navneservere og TTL.

A-record: navn til IPv4-adresse

A-recorden (Address) er den mest grundlæggende. Den peger et navn direkte mod en IPv4-adresse. Det er den, der får ditdomaene.dk til at åbne din hjemmeside.

@      3600  IN  A  203.0.113.10
www    3600  IN  A  203.0.113.10
shop   3600  IN  A  198.51.100.25

Her peger både domænet og www mod den samme server, mens subdomænet shop peger mod en anden. Et navn kan godt have flere A-records med forskellige IP-adresser. Så fordeles besøgende mellem dem, men uden at DNS tjekker, om serverne virker.

Brug A-recorden, når du kender serverens IPv4-adresse, fx din VPS eller dit webhotel, og især til selve domænet (apex).

AAAA-record: navn til IPv6-adresse

AAAA-recorden gør præcis det samme som A-recorden, bare for IPv6. Navnet kommer af, at en IPv6-adresse er fire gange så lang som en IPv4-adresse (128 bit mod 32 bit).

@      3600  IN  AAAA  2001:db8::10
www    3600  IN  AAAA  2001:db8::10

Har din server en IPv6-adresse, bør du oprette AAAA-records ved siden af A-records. Klienter med IPv6 vil så typisk foretrække den. Men pas på: Hvis AAAA-recorden peger på en adresse, hvor webserveren ikke svarer, kan brugere på IPv6-netværk få fejl eller langsom indlæsning, mens alt ser fint ud for dig på IPv4.

CNAME-record: alias for et andet navn

CNAME (Canonical Name) peger ikke mod en IP-adresse, men mod et andet navn. Resolveren slår så det navn op i stedet. Det er praktisk, når flere navne skal følge den samme adresse, eller når en ekstern tjeneste beder dig pege et subdomæne mod deres navn.

www     3600  IN  CNAME  ditdomaene.dk.
blog    3600  IN  CNAME  ditdomaene.dk.
status  3600  IN  CNAME  ditfirma.statusside.eksempel.dk.

Ændrer du A-recorden for ditdomaene.dk, følger www og blog automatisk med. Det sparer arbejde og fejl.

Regler og begrænsninger for CNAME

  • En CNAME må ikke stå sammen med andre records på samme navn. Har www en CNAME, kan det ikke også have en TXT- eller MX-record.
  • Ingen CNAME på apex. Selve domænet (ditdomaene.dk) har altid NS- og SOA-records. Derfor kan du ikke lægge en CNAME på apex efter DNS-standarden. Brug en A- og AAAA-record i stedet. Nogle DNS-udbydere tilbyder en løsning under navne som “CNAME flattening”, “ALIAS” eller “ANAME”, hvor navneserveren selv slår målet op og svarer med IP-adresser, men det er en udbyderfunktion, ikke en standard-record.
  • MX og NS må ikke pege på en CNAME. De skal pege på et navn, der har A- eller AAAA-records.
  • Undgå lange kæder. En CNAME, der peger på en CNAME, der peger på en tredje, giver flere opslag og flere fejlkilder.

Brug CNAME, når et subdomæne skal følge et andet navn, især ved eksterne tjenester, hvor IP-adressen kan ændre sig uden varsel.

MX-record: hvor skal e-mail leveres?

MX (Mail Exchanger) fortæller afsendende mailservere, hvilken server der modtager e-mail til domænet. En MX-record har en prioritet og et værtsnavn.

@      3600  IN  MX  10  mail.ditdomaene.dk.
@      3600  IN  MX  20  mail2.ditdomaene.dk.
mail   3600  IN  A       203.0.113.20
mail2  3600  IN  A       198.51.100.20

Det laveste tal har højest prioritet. Afsendere prøver altså først mail.ditdomaene.dk og kun mail2, hvis den første ikke svarer. Har flere MX-records samme prioritet, fordeles leveringen mellem dem.

  • MX skal pege på et værtsnavn, ikke direkte på en IP-adresse, og værtsnavnet skal have en A- og/eller AAAA-record.
  • MX påvirker kun modtagelse. Hvem der må sende e-mail på vegne af domænet, styres af SPF, DKIM og DMARC i TXT-records.
  • Hjemmeside og e-mail er uafhængige. Du kan have hjemmesiden ét sted og e-mailen et andet, fordi A-records og MX-records styres hver for sig.

Hele opsætningen af e-mail på eget domæne gennemgår vi i guiden om professionel e-mail med dit eget domæne.

TXT og NS: kort fortalt

TXT-records

TXT-records indeholder fri tekst og bruges i dag primært til e-mailsikkerhed og verifikation af ejerskab:

@                    3600  IN  TXT  "v=spf1 mx -all"
_dmarc               3600  IN  TXT  "v=DMARC1; p=quarantine"
@                    3600  IN  TXT  "eksempel-verifikation=abc123"

Et domæne kan have mange TXT-records, men kun én SPF-record. Læs mere i guiden om SPF, DKIM og DMARC.

NS-records

NS-records angiver, hvilke navneservere der er autoritative for domænet. De sættes primært hos din domæneudbyder, som sender dem videre til topdomænets register.

@  86400  IN  NS  ns1.eksempel.dk.
@  86400  IN  NS  ns2.eksempel.dk.

Retter du records et sted, hvor domænets NS ikke peger hen, sker der ingenting. Tjek derfor altid NS først, når en ændring ikke virker.

Sammenligning af de vigtigste records

EgenskabAAAAACNAMEMX
Peger påIPv4-adresseIPv6-adresseEt andet navnVærtsnavn for mailserver
Typisk brugHjemmeside, serverHjemmeside, server via IPv6www, subdomæner, eksterne tjenesterModtagelse af e-mail
Må bruges på apexJaJaNejJa
Kan stå med andre recordsJaJaNejJa
Har prioritetNejNejNejJa, laveste tal først
Eksempel203.0.113.102001:db8::10ditdomaene.dk.10 mail.ditdomaene.dk.

Hvornår bruger du hvilken? Praktiske scenarier

Hjemmeside på en VPS

Opret A-records (og AAAA, hvis serveren har IPv6) for @ og www, der peger på VPS’ens adresser. Alternativt kan www være en CNAME til apex. Trinene står i guiden om at pege dit domæne mod din VPS eller webhosting.

Hjemmeside og e-mail hos forskellige udbydere

Lad A- og AAAA-records pege mod webserveren og MX-records mod e-mailudbyderens servere. Husk SPF i en TXT-record, så den afsendende mailserver er godkendt.

Subdomæne til en ekstern tjeneste

Brug en CNAME, fx shop eller hjaelp, der peger mod tjenestens navn. Så følger dit subdomæne automatisk med, hvis tjenesten skifter IP-adresser.

Domænet selv skal pege på en ekstern tjeneste

Her kan du ikke bruge CNAME. Brug de IP-adresser, tjenesten oplyser, som A- og AAAA-records, eller brug en DNS-udbyder, der understøtter CNAME flattening eller ALIAS.

Kontrollér dine records

Når du har ændret noget, så tjek resultatet med dig:

$ dig +short A ditdomaene.dk
203.0.113.10
$ dig +short AAAA ditdomaene.dk
2001:db8::10
$ dig +short CNAME www.ditdomaene.dk
ditdomaene.dk.
$ dig +short MX ditdomaene.dk
10 mail.ditdomaene.dk.

Husk, at gamle svar kan være gemt i cachen, indtil TTL udløber. Har du et webhotel hos IDHosting, kan du som regel redigere zonen direkte i cPanel under Zone Editor, når domænet bruger webhotellets navneservere. Læs mere om webhoteller med cPanel.

Opsummering

A peger et navn mod en IPv4-adresse og AAAA mod en IPv6-adresse. CNAME gør et navn til alias for et andet navn, men må ikke stå sammen med andre records og kan derfor ikke bruges på selve domænet. MX angiver, hvilke servere der modtager e-mail, med prioritet hvor laveste tal vinder, og skal pege på et værtsnavn. TXT bruges til SPF, DKIM, DMARC og verifikation, mens NS bestemmer, hvilke navneservere der overhovedet svarer for domænet. Med de fem på plads kan du sætte langt de fleste domæner korrekt op.

Ofte stillede spørgsmål

Skal www være en A-record eller en CNAME?

Begge dele virker. En CNAME til selve domænet betyder, at du kun skal opdatere IP-adressen ét sted. En A-record giver et opslag mindre. Vigtigst er, at www og domænet peger på den samme server.

Hvorfor kan jeg ikke oprette en CNAME på mit domæne?

Selve domænet har altid NS- og SOA-records, og en CNAME må ikke stå sammen med andre records. Brug A- og AAAA-records, eller en DNS-udbyder med ALIAS eller CNAME flattening.

Hvad sker der, hvis jeg har to MX-records med samme prioritet?

Så fordeler afsendende servere leveringen mellem dem. Det bruges til at sprede belastningen. Vil du have en primær og en reserveserver, skal de have forskellig prioritet.

Påvirker MX-records min hjemmeside?

Nej. MX bruges kun til levering af e-mail. Hjemmesiden styres af A-, AAAA- og eventuelt CNAME-records.

Hvor mange TXT-records må et domæne have?

Et navn kan have mange TXT-records, fx til forskellige verifikationer. Der må dog kun være én SPF-record pr. navn, så flere afsendere skal samles i den samme SPF-record.

Kilder og videre læsning

  1. RFC 1035 – Domain Names – Implementation and Specification
  2. RFC 3596 – DNS Extensions to Support IPv6

Fandt du denne guide nyttig? Del den med andre.

Var guiden nyttig?

Relaterede guides