Brug for hjælp? Vi er her 24/7.

SikkerhedAvanceret

Hvad er forskellen på UDP Flood, SYN Flood og HTTP Flood?

Tre almindelige DDoS-angreb på tre forskellige lag. Sådan virker UDP flood, SYN flood og HTTP flood – og sådan bliver de filtreret.

Andreas MadsenIDHosting Opdateret 7 min. læsning
Indhold i guiden

UDP flood, SYN flood og HTTP flood er tre af de mest almindelige typer DDoS-angreb. De har samme mål – at gøre en tjeneste utilgængelig – men de angriber på forskellige lag og udnytter forskellige svagheder. Derfor skal de også stoppes på forskellige måder.

Kort sagt: en UDP flood forsøger at fylde båndbredden og serverens netværksstack med forbindelsesløse pakker. En SYN flood misbruger TCP’s tre-vejs-håndtryk til at fylde serverens tabel over halvåbne forbindelser. En HTTP flood sender forespørgsler, der ligner rigtige besøgende, og overbelaster selve webapplikationen.

Denne artikel går et spadestik dybere end vores introduktion til DDoS-angreb. Vi ser på, hvordan hver angrebstype virker på protokolniveau, hvordan amplification og spoofing spiller ind, og hvordan hver type filtreres.

Overblik: tre angreb på tre lag

EgenskabUDP floodSYN floodHTTP flood
OSI-lagLag 3/4Lag 4Lag 7
ProtokolUDPTCPHTTP/HTTPS over TCP
UdnytterAt UDP er forbindelsesløsTilstand for halvåbne forbindelserAt hver forespørgsel koster CPU, RAM og database
Spoofede kilderOfteOfteNej, kræver rigtig TCP-forbindelse
TrafikmængdeTypisk meget storMange pakker, mindre båndbreddeKan være beskeden
Typisk målGameservere, VoIP, DNS, hele IP-adresserAlle TCP-tjenester: web, SSH, RDP, databaserHjemmesider, webshops, API’er, login-sider
Filtreres primærtI netværket før serverenI netværket og med SYN cookiesWAF/reverse proxy, cache, rate limiting

UDP flood

UDP (User Datagram Protocol) er forbindelsesløs. Der er intet håndtryk – en klient sender bare en pakke, og serveren tager imod. Det gør UDP hurtig og velegnet til spil, stemmechat, DNS og video, men det betyder også, at det er let at sende enorme mængder pakker uden at skulle etablere noget først.

Sådan virker angrebet

Angriberen sender store mængder UDP-pakker mod målets IP-adresse, enten mod en bestemt port (fx en gameservers port) eller mod tilfældige porte. Effekten afhænger af angrebets form:

  • Volumetrisk: Store pakker fylder forbindelsen, så legitim trafik ikke kan komme igennem.
  • Pakkerate: Mange små pakker belaster routere og serverens netværksstack, fordi hver pakke skal behandles, uanset størrelse.
  • Tilfældige porte: For hver pakke til en lukket port forsøger serveren at svare med en ICMP “port unreachable”-besked, hvilket koster yderligere ressourcer og udgående båndbredde.

Amplification: DNS og NTP

De største UDP-angreb er ofte reflection- og amplification-angreb. Angriberen sender en lille forespørgsel til en åben tjeneste med offerets IP som forfalsket afsender, og tjenesten sender et meget større svar til offeret.

  • DNS-amplification: Forespørgsler til åbne DNS-resolvere, typisk efter recordtyper, der giver store svar. Trafikken rammer offeret fra kildeport 53.
  • NTP-amplification: Misbrug af ældre NTP-servere, der besvarer kontrolkommandoer (som den forældede “monlist”) med lange lister. Trafikken kommer fra kildeport 123.
  • Andre protokoller som memcached, SSDP, CLDAP og chargen er også blevet misbrugt på samme måde.

Fordi svarene kommer fra kendte kildeporte, er de som regel nemme at genkende. En gameserver har ingen grund til at modtage tusindvis af DNS-svar, den aldrig har bedt om.

Spoofet trafik

UDP-angreb bruger ofte forfalskede afsenderadresser (IP-spoofing), fordi der ikke er noget håndtryk, der afslører det. Det gør det umuligt at blokere angrebet ved at blokere “afsenderen” – adressen er falsk og kan skifte for hver pakke. Netværk, der følger anbefalingen BCP 38 (ingress-filtrering), afviser trafik med afsenderadresser, der ikke hører til netværket, men langt fra alle netværk på internettet gør det.

Sådan filtreres UDP flood

UDP flood skal stoppes før serveren, fordi en fyldt forbindelse ikke kan renses på selve maskinen. Netværksfiltre afviser trafik fra kendte amplification-kildeporte, begrænser raten af UDP-pakker til porte, der ikke er i brug, og – for kendte applikationer – tjekker, om pakkerne overhovedet følger applikationens protokol. Et filter, der kender fx en gameservers protokol, kan lade rigtige spillerpakker passere og afvise resten.

TCP SYN flood

TCP er forbindelsesorienteret. Før der sendes data, gennemføres et tre-vejs-håndtryk:

  1. Klient: SYN“Jeg vil gerne oprette en forbindelse”
  2. Server: SYN-ACK“OK” – serveren gemmer en halvåben forbindelse
  3. Klient: ACK“Modtaget” – forbindelsen er etableret
TCP’s tre-vejs-håndtryk. En SYN flood sender kun første trin og lader serveren vente på et ACK, der aldrig kommer.

Sådan virker angrebet

Når serveren modtager et SYN, svarer den med SYN-ACK og reserverer en plads i sin kø over halvåbne forbindelser (SYN-backlog). Ved en SYN flood sender angriberen et væld af SYN-pakker, typisk med forfalskede afsenderadresser, og fuldfører aldrig håndtrykket. Køen fyldes, og når den er fuld, kan rigtige klienter ikke længere oprette forbindelser – selv om båndbredden måske slet ikke er opbrugt.

SYN cookies

Det klassiske modsvar er SYN cookies. I stedet for at gemme en halvåben forbindelse koder serveren de nødvendige oplysninger ind i sekvensnummeret i sit SYN-ACK. Først når et gyldigt ACK kommer tilbage, genskaber serveren forbindelsen ud fra nummeret. På den måde bruger serveren ingen hukommelse på forfalskede SYN-pakker. Teknikken er beskrevet i RFC 4987, og Linux har den indbygget:

$ sysctl net.ipv4.tcp_syncookies
net.ipv4.tcp_syncookies = 1
$ sysctl net.ipv4.tcp_max_syn_backlog
net.ipv4.tcp_max_syn_backlog = 1024
$ ss -s

Værdien 1 betyder, at SYN cookies bruges, når køen løber fuld, hvilket er standard på de fleste distributioner. Med ss -s kan du se et overblik over forbindelsernes tilstand; et unormalt højt antal forbindelser i tilstanden SYN-RECV kan tyde på en SYN flood.

Sådan filtreres SYN flood

SYN cookies hjælper serveren, men den skal stadig modtage og besvare hver eneste pakke. Ved store angreb flytter man derfor valideringen ud i netværket: et filter foran serveren kan fx selv besvare SYN-pakken og først sende forbindelsen videre, når klienten har bevist, at den er en rigtig modpart. Spoofede SYN-pakker når dermed aldrig frem. Varianter som ACK flood og RST flood, der sender pakker uden for en etableret forbindelse, stoppes af filtre, der holder styr på forbindelsernes tilstand.

HTTP flood (GET og POST)

En HTTP flood foregår på lag 7. Angriberen opretter rigtige TCP-forbindelser – ofte også TLS – og sender gyldige HTTP-forespørgsler. Hver forespørgsel ser for netværket ud som en helt almindelig besøgende.

GET og POST

  • GET flood: Mange forespørgsler efter sider, især dynamiske sider, der ikke kan caches – søgeresultater, produktfiltre eller sider med tilfældige parametre i URL’en, der omgår cachen.
  • POST flood: Indsendelse af formularer, login-forsøg eller API-kald. POST-forespørgsler caches normalt ikke og udløser ofte databaseopslag, så de er særligt dyre for serveren.

Fordi hver forespørgsel får webserveren til at køre PHP, slå op i databasen og generere en side, kan selv et beskedent antal forespørgsler pr. sekund lægge en hjemmeside ned. Trafikmængden kan være så lille, at et netværksfilter ikke ser den som et angreb.

Hvorfor spoofing ikke virker her

En HTTP-forespørgsel kræver en etableret TCP-forbindelse, og håndtrykket kan kun gennemføres, hvis afsenderen faktisk modtager serverens svar. Derfor kommer HTTP floods fra rigtige IP-adresser, typisk fra botnets eller proxyer. Det giver mulighed for at vurdere adfærd pr. IP-adresse.

Sådan filtreres HTTP flood

Lag 7-angreb filtreres af en WAF (Web Application Firewall) eller en reverse proxy som Cloudflare, der står foran webserveren:

  • Rate limiting: Begrænsning af forespørgsler pr. IP mod bestemte stier, fx /wp-login.php eller søgning.
  • Udfordringer: En JavaScript- eller browserkontrol, som almindelige browsere klarer automatisk, men simple bots ikke gør.
  • Cache: Sider, der kan leveres fra cache, belaster ikke serveren, uanset hvor mange gange de hentes.
  • Adfærd og fingeraftryk: Genkendelse af usædvanlige headere, TLS-fingeraftryk og mønstre, der ikke passer til rigtige browsere.

Netværksbaseret DDoS-beskyttelse ser kun pakker og forbindelser og kan ikke vurdere, om en enkelt HTTPS-forespørgsel er legitim. Derfor er lag 7-beskyttelse en separat opgave. Hjemmesider på IDHostings webhoteller ligger bag Cloudflare, der håndterer netop dette.

Netværksfiltrering eller WAF – hvem gør hvad?

  1. Reverse proxy / WAFLag 7: HTTP flood, bots, rate limiting, cache
  2. Serverens egen stackSYN cookies, firewall, lukkede porte
  3. NetværksfiltreringLag 3/4: UDP flood, amplification, SYN flood, spoofet trafik
Forsvaret er lagdelt: netværket fjerner volumetriske angreb, serveren håndterer resten af protokolniveauet, og en WAF beskytter selve webapplikationen.

En VPS med en gameserver har brug for netværksfiltrering, men ikke nødvendigvis en WAF. En webshop har brug for begge dele. IDShield, IDHostings always-on DDoS-beskyttelse, filtrerer lag 3 og 4 med flertrinsfiltrering og applikationsfiltre; du kan læse om opbygningen i artiklen om IDShield. Til gameservere er guiden om DDoS-beskyttelse af FiveM et godt næste skridt, og til selve serveren bør du have en korrekt konfigureret firewall.

Kort fortalt

UDP flood fylder forbindelsen med forbindelsesløse og ofte spoofede pakker, og de største angreb forstærkes via DNS, NTP og lignende tjenester. SYN flood udnytter TCP-håndtrykket til at fylde serverens kø af halvåbne forbindelser og modvirkes med SYN cookies og validering i netværket. HTTP flood ligner rigtige besøgende og skal stoppes på lag 7 med WAF, cache og rate limiting. Ingen enkelt løsning dækker alt: netværksfiltrering og applikationsbeskyttelse supplerer hinanden. Har du brug for en server med netværksbeskyttelse inkluderet, kan du se mulighederne for VPS med DDoS-beskyttelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken type angreb er mest almindelig mod gameservere?

Gameservere bruger typisk UDP, så UDP-baserede angreb og amplification-angreb er meget udbredte mod dem. Beskyttelse med filtre, der kender spillets protokol, er derfor særligt nyttig til gameservere.

Skal jeg selv slå SYN cookies til på min Linux-server?

På de fleste moderne distributioner er net.ipv4.tcp_syncookies allerede sat til 1. Du kan kontrollere det med sysctl net.ipv4.tcp_syncookies. SYN cookies er en god sidste forsvarslinje, men erstatter ikke filtrering i netværket ved store angreb.

Kan Cloudflare stoppe en UDP flood mod min VPS?

Cloudflares almindelige reverse proxy håndterer HTTP- og HTTPS-trafik til hjemmesider. En UDP flood direkte mod en servers IP-adresse går uden om proxyen og skal stoppes af netværksbaseret DDoS-beskyttelse foran serveren.

Hvorfor kan man ikke bare blokere angriberens IP-adresse?

Ved UDP- og SYN-angreb er afsenderadressen ofte forfalsket og kan skifte for hver pakke, og ved amplification kommer trafikken fra legitime tredjeparts servere. Ved HTTP flood er adresserne ægte, men der er typisk tusindvis af dem. Derfor filtreres der på mønstre og adfærd frem for enkelte adresser.

Hvad er forskellen på en HTTP flood og almindelig høj trafik?

Rigtige besøgende fordeler sig over mange sider, bruger normale browsere og følger links. En HTTP flood rammer ofte de samme tunge sider igen og igen, med ensartede headere, høj rate pr. IP eller tilfældige parametre, der skal omgå cachen.

Kilder og videre læsning

  1. RFC 4987 – TCP SYN Flooding Attacks and Common Mitigations
  2. RFC 2827 – Network Ingress Filtering (BCP 38)
  3. Cloudflare Learning – SYN flood attack
  4. Cloudflare Learning – HTTP flood attack

Fandt du denne guide nyttig? Del den med andre.

Var guiden nyttig?

Relaterede guides