Indhold i guiden
Et DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) er et forsøg på at gøre en server, en hjemmeside eller et netværk utilgængeligt ved at oversvømme det med trafik fra mange kilder på én gang. Målet er ikke at stjæle data, men at lukke tjenesten ned, så rigtige brugere ikke kan komme ind.
Angrebene rammer alt fra store virksomheder til små gameservere og webshops. De er billige at bestille, svære at spore og kan ikke stoppes med en almindelig firewall på selve serveren, når trafikmængden er større end forbindelsen kan bære. Beskyttelsen skal derfor ligge i netværket før serveren.
I denne guide forklarer vi forskellen på DoS og DDoS, hvordan botnets og amplification virker, hvad lag 3, 4 og 7 betyder, hvordan DDoS-beskyttelse fungerer i praksis, og hvad du selv kan gøre.
DoS og DDoS – hvad er forskellen?
Et DoS-angreb (Denial of Service) kommer fra én kilde. Det kan være en enkelt computer, der sender flere forespørgsler, end serveren kan håndtere, eller som udnytter en fejl i software til at få den til at gå ned. Fordi trafikken kommer fra ét sted, er den som regel nem at blokere.
Et DDoS-angreb er distribueret: trafikken kommer fra tusindvis eller millioner af forskellige IP-adresser over hele verden. Der er ingen enkelt afsender at blokere, og den samlede mængde kan være langt større, end én maskine nogensinde kunne sende. Det er det, der gør DDoS til et netværksproblem frem for et serverproblem.
Hvor kommer trafikken fra?
Botnets
Et botnet er et netværk af inficerede enheder, som en angriber styrer centralt. Det kan være hackede servere, men i stigende grad er det billige IoT-enheder som kameraer, routere og smarte hjem-produkter med svage eller standard-adgangskoder. Ejerne opdager sjældent noget. Når angriberen giver ordre, sender alle enheder trafik mod det samme mål.
Adgang til botnets sælges som en tjeneste (“booter” eller “stresser”-tjenester), hvilket er grunden til, at angreb kan bestilles af næsten hvem som helst for få penge – også i forbindelse med konflikter i gaming-miljøer.
Amplification og reflection
En anden metode udnytter åbne tjenester på internettet som forstærkere. Angriberen sender små forespørgsler til fx åbne DNS-resolvere eller NTP-servere, men forfalsker afsenderadressen, så den ligner offerets IP-adresse (spoofing). Tjenesterne svarer med store svar – og de sendes alle til offeret.
- Angriber / botnetSender små forespørgsler med forfalsket afsender-IP
- Åbne tjenesterDNS, NTP, memcached m.fl. modtager forespørgslerne
- Forstærkede svarSvarene er mange gange større end forespørgslerne
- OfferetModtager al svartrafikken uden at have bedt om den
Fordi trafikken kommer fra legitime servere, kan den ikke bare blokeres på IP-adresse. Den skal genkendes på sine kendetegn, fx kildeport og pakkestørrelse. De konkrete teknikker gennemgår vi i artiklen om forskellen på UDP flood, SYN flood og HTTP flood.
Lag 3, 4 og 7: hvor rammer angrebet?
DDoS-angreb inddeles efter, hvilket lag i netværksmodellen (OSI-modellen) de går efter. Det er vigtigt, fordi hvert lag kræver en anden type beskyttelse.
- Lag 7 – applikationHTTP-forespørgsler, login-sider, søgninger, API’er
- Lag 4 – transportTCP- og UDP-forbindelser, fx SYN flood og UDP flood
- Lag 3 – netværkIP-pakker og båndbredde, fx ICMP flood og amplification
| Egenskab | Lag 3/4 (volumetrisk/protokol) | Lag 7 (applikation) |
|---|---|---|
| Mål | Fylde båndbredde eller udtømme forbindelsestabeller | Overbelaste webserver, PHP, database |
| Eksempler | UDP flood, SYN flood, DNS/NTP-amplification | HTTP GET/POST flood, tunge søgninger |
| Trafikmængde | Ofte meget stor | Kan være lille, men “dyr” for serveren |
| Genkendes ved | Pakkemønstre, protokolfejl, porte | Adfærd, request-rate, browserkendetegn |
| Beskyttes af | Netværksfiltrering før serveren | WAF, reverse proxy, rate limiting, cache |
Tegn på at du er under angreb
- Serveren eller hjemmesiden bliver pludselig meget langsom eller utilgængelig, uden at du har ændret noget.
- Netværksgrafer viser en voldsom stigning i indgående trafik eller pakker pr. sekund.
- Gameservere får massivt lag, eller spillere bliver smidt af samtidig.
- Logfiler fyldes med forespørgsler fra mange forskellige IP-adresser mod den samme side.
- SSH- eller RDP-forbindelsen til serveren hakker eller falder ud.
Mange af disse tegn kan også skyldes fejl, en populær kampagne eller en ressourcekrævende opdatering. Kig derfor på trafikmønstret, før du konkluderer, at det er et angreb.
Hvorfor en firewall på serveren ikke er nok
En firewall som ufw, nftables eller Windows Defender Firewall er vigtig, men den sidder på serveren. Når et volumetrisk angreb sender mere trafik, end serverens netforbindelse kan bære, er forbindelsen fyldt op, før firewallen overhovedet får mulighed for at afvise pakkerne. Det svarer til at låse hoveddøren, mens vejen udenfor står i kø.
Desuden koster det CPU-tid at behandle millioner af pakker pr. sekund, selv hvis de afvises. Effektiv DDoS-beskyttelse skal derfor ske i netværket, så tæt på kilden som muligt og med kapacitet, der er langt større end den enkelte server.
Sådan fungerer DDoS-beskyttelse
Professionel DDoS-mitigation består typisk af flere trin, hvor trafikken filtreres, før den når frem til serveren:
- Opdagelse. Trafikken overvåges løbende, og afvigelser fra det normale mønster opdages – fx en pludselig strøm af UDP-pakker fra port 53 eller 123.
- Grovfiltrering i netværket. Åbenlyst ondsindet trafik, som pakker fra kendte amplification-porte til en server, der ikke bruger dem, afvises allerede på routerniveau.
- Finfiltrering. Den resterende trafik analyseres mere detaljeret. Moderne systemer bruger højtydende pakkefiltre (fx XDP/eBPF på Linux) til at kontrollere protokoller, validere forbindelser og afvise trafik, der ikke opfører sig som rigtige klienter.
- Applikationsfiltre. For tjenester som gameservere, VPN og fjernskrivebord kan filtre kende protokollen og kun lade gyldige pakker passere.
- Ren trafik leveres. Legitim trafik sendes videre til serveren, som kan fortsætte med at svare brugerne.
Always-on eller on-demand?
Nogle løsninger aktiveres først, når et angreb opdages (on-demand), og trafikken omdirigeres derefter gennem filtrering. Det kan give et kort udfald i starten af angrebet. En always-on-løsning filtrerer al trafik hele tiden, så der ikke skal skiftes rute, når angrebet starter. For gameservere og andre tjenester, hvor selv korte afbrydelser er mærkbare, er always-on at foretrække.
Hjemmesider: lag 7 via reverse proxy
Hjemmesider beskyttes typisk af en reverse proxy som Cloudflare, der står foran webserveren. Den kan cache indhold, udfordre mistænkelige besøgende med en browserkontrol og begrænse antallet af forespørgsler pr. IP. Webhoteller hos IDHosting ligger bag Cloudflare, som giver hjemmesiderne lag 7-beskyttelse.
Hvad kan du selv gøre?
Selvom den tunge filtrering skal ske i netværket, kan du gøre meget for at mindske risikoen og konsekvenserne:
- Luk det, du ikke bruger. Hver åben port er en mulig indgang. Sæt en firewall op, der kun tillader de tjenester, du faktisk kører; se vores guide til firewall på en Linux VPS.
- Skjul din oprindelige IP-adresse. Kører en hjemmeside bag en reverse proxy, så sørg for, at serverens rigtige IP ikke lækker via fx DNS-records for subdomæner eller e-mailheadere.
- Lad være med at være en forstærker. Sørg for, at din server ikke kører en åben DNS-resolver, åben NTP eller lignende tjenester, der kan misbruges til amplification mod andre.
- Brug rate limiting på applikationsniveau. Begræns forespørgsler til tunge sider som login, søgning og API-endpoints.
- Cache aggressivt. En side, der serveres fra cache, koster næsten ingenting at levere – også under et lag 7-angreb.
- Overvåg trafikken. Kend dit normale niveau, så du hurtigt kan se, når noget er galt.
- Hav en plan. Vid, hvem du kontakter, og hvilke oplysninger (tidspunkt, IP, berørte tjenester) du skal have klar.
$ sudo ss -tuln
$ sudo ufw default deny incoming
$ sudo ufw allow 22/tcp
$ sudo ufw allow 443/tcp
$ sudo ufw enable
Ovenstående viser de porte, serveren lytter på, og opsætter en simpel firewall, der kun tillader SSH og HTTPS. Tilpas reglerne til dine egne tjenester, og tillad SSH, før du aktiverer firewallen, så du ikke låser dig selv ude.
IDShield: DDoS-beskyttelse hos IDHosting
Alle VPS’er hos IDHosting er beskyttet af IDShield, som er always-on og bygget på PletX’ filtreringsplatform. Trafikken filtreres i flere trin – først i routerne og derefter med XDP/eBPF-filtre – og der findes applikationsfiltre til blandt andet FiveM, Minecraft, Rust, CS2, TeamSpeak, RDP, SSH, WireGuard og OpenVPN. IDShield beskytter servere på lag 3 og 4, mens hjemmesider på webhoteller får lag 7-beskyttelse via Cloudflare.
Hvordan IDShield er bygget op, og hvordan du opsætter regler for dine egne tjenester, kan du læse om i artiklen Hvordan beskytter IDHosting IDShield din VPS mod DDoS-angreb? Kører du en gameserver, er guiden om DDoS-beskyttelse af en FiveM-server også relevant. Et overblik over løsningen finder du på siden om Anti-DDoS.
Opsummering
Et DDoS-angreb forsøger at gøre en tjeneste utilgængelig med trafik fra mange kilder, typisk fra botnets eller via amplification gennem åbne tjenester. Lag 3- og 4-angreb fylder forbindelsen eller udtømmer netværksstacken og skal stoppes i netværket før serveren, mens lag 7-angreb ligner rigtige brugere og håndteres med WAF, cache og rate limiting. Du kan selv lukke unødvendige porte, skjule din oprindelige IP og overvåge trafikken – men den tunge filtrering kræver en always-on beskyttelse i netværket.
Ofte stillede spørgsmål
Er det ulovligt at lave et DDoS-angreb?
Ja. At forstyrre andres IT-systemer med overbelastningsangreb er strafbart i Danmark og de fleste andre lande, også når angrebet er bestilt hos en betalt “booter”-tjeneste.
Kan et DDoS-angreb stjæle mine data?
Et DDoS-angreb i sig selv handler om tilgængelighed, ikke om at bryde ind. Angreb bruges dog nogle gange som afledningsmanøvre, så det er stadig vigtigt at holde software opdateret og overvåge logs.
Hvor længe varer et DDoS-angreb?
Det varierer meget: fra korte angreb på få minutter til angreb, der gentages i timer eller dage. Mange angreb mod gameservere er korte og gentagne. Det er en af grundene til, at always-on beskyttelse er at foretrække frem for løsninger, der først skal aktiveres.
Hjælper det at skifte IP-adresse under et angreb?
Midlertidigt, måske. Men hvis den nye adresse lækker via DNS, en gameserverliste eller lignende, starter angrebet igen. Det holdbare svar er filtrering i netværket foran serveren.
Beskytter Cloudflare også min VPS?
Cloudflares almindelige proxy beskytter HTTP- og HTTPS-trafik til hjemmesider. Andre tjenester som gameservere, SSH eller VPN går ikke gennem den proxy og skal beskyttes på netværksniveau, fx med en always-on DDoS-beskyttelse på serverens IP.
Kilder og videre læsning
Var guiden nyttig?